Vores 4 unger er stadig skræmte ....hjælp, hvad gør vi?

Hejsa
Vi valgte for nogle dage siden at beholde alle vores 4 søde unger De har jo været udsat for at blive fanget og flyttet lidt rundt. Derfor er de endnu mere skræmte og sky, end de var da vi fik dem

De er jo opdelt to og to. vi snakker en del med dem. Men når vi går hen til buret kryber de så langt væk, de kan, fra os.

Nå jeg skifter foder (hånd langsomt ind i buret) og sætter ny bladselleri på etc. - så kan de flakse skræmte rundt - selvom jeg står helt, helt stille med min hånd og taler beroligende til dem.

Hvis bare jeg åbner lågen forsigtigt og lægger min hånd ved åbningen og små-snakker med dem, så kryber de også langt væk og står musetille og ser bange ud.

Hjælp ....- hvordan får vi dem tamme? De er jo nok sat tilbage til minus 100 i forhold til tillid .... pga. den flytten rundt og at vi har måtte fange dem

Men vi er glade for at vi beholdte dem alle

Hilsener fra Iben

Hej Iben.

Åh hvor er det trist at de er blevet så skræmte ;( Det lyder som om de er blevet rigtig bange for jeres hænder.

I første omgang skal I lære dem at I ikke er farlige og at der ikke sker dem noget bare fordi I kommer hen til buret. Hvis I sætter jer ned ved siden af buret og taler med meget lys stemme og fløjter til dem( uden at lave noget i buret med jeres hænder) vil de lidt efter lidt forstå at I kan være søde og hyggelige

Held og lykke med det og husk at være MEGET tålmodige. Der kommer ikke til at ske ændringer på nogle dage

Hilsen Clara

Hej Clara, ja vi må prøve at være meget, meget tålmodige. Vi har - heldigvis via frivillighed - fået de to fugle over i et andet bur (dem der var i et lille bur). Vi åbnede lågerne op mod hinanden - og efter en times tid gik den ene fugl nysgerrigt derind, og lidt efter fulgte den anden trop. Det var godt, at vi ikke skulle fange dem igen .... Men da vi tømte det ene lille bur for grene - mens de små stadig boede der - kom den ene unge til at sidde på min finger (som den troede var en gren vist nok ). Jeg holdt min hånd helt stille, og den sad der i næsten et minut Det var godt - tror nok den opdagede lidt efter, at det ikke var en gren. Så nu har den en god oplevelse med hånden også

Vi må nok starte forfra med at sidde ved siden af buret og med sød stemme tale til dem og sådan. Så de opdager at vi ikke er farlige

De to unger, der kom over i nyt og større bur, har haft en fest her til aften. Virkelig nydt at bevæge sig rundt og lege

Kære Iben

Tillykke med jeres fire skønne unger. Jeg er sikker på at I bliver glade for den beslutning

De små har være gennem meget store omvæltninger og er selvfølgelig meget skræmte nu. Men som jeg har kunnet læse i et af dine andre indlæg, har de været håndteret som helt små og har været meget fortrolige. Det gælder nu bare om at vinde den fortrolighed tilbage

Som det allerede er skrevet, er det netop meget vigtigt at I bruger meget tid på bare at sidde ved dem og tale, fløjte eller synge til dem med lys og rolig stemme. Det er også vigtigt at I endelig ikke rører jeres hænder, når I sidder ved dem.
Når I skal skifte mad og vand, er det en god ide at hver gange siger det samme og altid med lys og rolig stemme. F.eks: nu skal jeg lige skifte jeres mad.... og så lave små kysselyde. Når de fjerner sig eller begynder at baske rundt, så stop op og hold hånden helt stille. Træk den gerne lidt tilbage, så de ikke føler at hånden kommer efter dem

Det er også en god ide at tage et styk hirsekolbe, persille eller andet de er meget vilde med. Hold det i hånden så de tydeligt kan se det, og sæt hånden midt ind i buret. Alt imens I forstætter med små kysselyde og rolig lys stemme. De første gange vilde de nok slet ikke opdage den guf I har i hånden, da det kun tænker på at flygte, men hvis I gør det hver dag, vil de efterhånden bliver nysgerrige og til sidst tage mod til sig og nærme sig. Jeg har set mange skræmte fugle, der har strukket sig så langt de kunne får at nå guffen uden at røre hånden

Når I komme så langt, skal I flytte hånden så de IKKE kan nå guffen uden at gå over på hånden, men dette vil nok tage flere dage elller uger.

Det virker til at I har en god forståelse for jeres små unger, så jeg er sikker på at I med meget tålmodighed nok skal genvinde deres fortrolighed

Det er dejligt at de to små nu nyder lidt mere plads og så skønt at de selv flyttede bur frivilligt

Fortsat god arbejdslyst, skriv gerne hvordan det går og hvis der skulle opstå spørgsmål, når I kommer lidt længere med tæmningen

Hilsen Elizabeth.

Lige en ting mere

Når I skal træne med guf i hånden, er det en god ide at de ikke har haft det tilgængeligt i buret hele dagen. Når I er færdige med træningen, kan I bare sætte det i tremmerne. Men hvis de har mulighed for at spise evt. persille et andet sted i buret end jeres hånd, vil de naturligvis vælge det

Det vil vi prøve at gøre den næste (nok lange) tid

Mange hilsener fra Iben

Hej igen

Hvordan går det med de små? Er de blevet lidt mere rolige? Og hvad med navne? Jeg er så spændt på at høre hvilke navne I har fundet på

Hilsen Clara.

Hejsa

Den lysegrønne skal hedde Lemon Vi overvejer fortsat de andre navne, men der er forslag som Prik. (den ene havde en lille sort plet på spidsen af næbet).

I går kom der for første gang et lille gennembrud. Jeg havde hver dag - flere gange om dagen - forsigtigt åbnet til buret og sat min hånd ind med en hirsekolbe. De har hver gang været helt stille og kravlet langt væk. Men igår turden Lemon at gå lidt nærmere og strække næbet laaaaaant ud og nibbe af den Jeg flyttede den forsigtigt nærmere. Begge fugle spiste 5 minutters tid af hirsekolben, som jeg holdt inde i buret. På et tidspunkt var Lemon kun 4 cm fra min hånd - stort

Nu fortsætter jeg sådan et par dage - og håber så med tiden at få dem over på hånden.

Hejsa Iben

Det lyder da som et godt fremskridt  Er Lemon ikke også den fugl der fra starten af var mest fortrolig?

Det er da nogle kære navne I har fundet på synes jeg

Piphilsen Lisa

Hejsa

Lemon er faktisk den fugl, som var mest skræmt på et tidspunkt - men det er den ikke mere (ikke den mest skræmte). Jeg har nu fået både Lemon og den anden i buret - den skal hedde Dini - over på min hånd og spise af min hånd. De skændes nærmest om at få lov at være på min hånd Men kun når der er guf på den, altså (hirse). Der skal stadig ikke meget til at forskrække dem, så jeg skal vel bare fortsætte træningen de 3-4 gange om dagen, med at fodre dem med guf af min hånd. Håber de så med tiden får lyst at lege også?

De to andre går det langsommere med. I går nippede den ene forsigtigt af hirsekoblen, mens den stod laaaangt væk. Så det er også små små fremskridt.

Hilsener fra Iben

Hej Iben.

Hvordan går det?

Jeg håber der har været endnu mere fremgang i tæmningen i løbet af ugen. Det lyder da i hvert fald til at gå den rigtige vej

Fortsat god arbejdslyst!

Hilsen Junie.

Hejsa
Lemon og Dini (de to i det mindre bur) er fortsat de mest fortrolige. Nu hopper de også hen på min hånd, selvom jeg ikke har guf på den Der skal dog lige gå et par minutter - og nogle gange gider de ikke. Men mindst et par gange om dagen, får jeg dem over og stå på min hånd og undersøge den. De skændes stadig om at være på min hånd .... Jeg skal stadig tale med lille sød stemme og ikke lave pludselige bevægelser .....

De to andre fik jeg et gennembrud med igår. De har klart været de mest tilbageholdne. Men i går gik de begge over på min hånd og undersøgte den. Det samme gjorde de i dag (men altså med guf på - dvs. nu bruger jeg ikke hirse for tiden - men bare almindeligt fuglefodder - og det virker også Jeg taler med lille bitte stemme til dem og sådan.

Det går altså rigtig godt - men hårdt arbejde. Mine børn taler også en del med dem, og min mand har også hånden inde i buret. Men det er mest mig, de er fortrolige med (jeg har også brugt mest tid). Lemon og Dini gik dog over på min mands hånd også her i går - det var fint.

Nu vil jeg gerne arbejde videre med dem en tid, før jeg sender dem ud at flyve. Er SÅ bange for, at de ikke er tamme nok, så de aldrig kommer tilbage til buret - hvilket så betyder, at jeg skal fange dem med net og sådan - og så er jeg ked af, hvis det hele så er spildt (at de bliver bange igen).

Men jeg bruger en del tid på fuglene - af små omgange hver dag. Dejligt at det giver bonus

Hej Iben.

Det lyder som om der er rigtig god fortrolighed på vej. Men det kræver netop også et meget stort arbejde. Det er dejligt at høre at du har så meget tålmodighed. Der er mange der allerede ville have givet op.

Har de noget legetøj inde i buret? En klokke eller andet? Hvis de har noget de er meget glade for, kan du også holde det i din hånd og lidt efter lidt komme til at kunne lege med dem på den måde.
Hvis det evt. er en klokke eller andet der giver lyd eller måske er meget farverigt, kunne du også lege med dem uden for buret med det ( selfølgelig på et senere tidspunkt) så kunne det også bruges til at lokke med og få dem til at flyve hen på din hånd og derved vil det være lettere at få dem ind

Hvis de først er blevet meget fortrolige med dig, kommer de ikke til at miste det hele selvom du skulle fange dem med et net. De bliver måske skræmte, men du vil ikke skulle starte forfra med arbejdet.

Lemon og Dini er nogle meget søde navne Hvad hedder de to andre?

Hilsen Elizabeth.

Hej Iben.

Hvordan går det med de små? Jeg håber at der nu er ved at ske stor fremgang

Jeg glæder mig til at høre nyt og måske se billeder af de små.

Hilsen Clara

Hejsa

Det går fremad - men alligevel ikke nok, synes jeg.

Dini er fortsat den mest tamme. Den er virkelig sød og står tit og pludrer og nikker med hovedet, når jeg har hånden i buret. Den kommer næsten altid hen på min hånd, selvom der ikke er guf eller noget på. Lemon er blevet mere skræmt igen - mærkeligt. Den kommer kun hen, hvis der er guf.

Dini og Lemon har været ude at flyve for et par uger siden. De var ude i 5 timer, men sad for det meste stille et højt sted. Udfordring at få dem ind igen - men lokkede med hirsekolbe på min hånd, og løftede dem forsigtigt ind i buret igen. (efter mange forsøg og 1 times brug). Lemon fik en kedelig oplevelse. Pludselig, da de var ude, var Lemon væk. Vi ledte en halv time - hele familien. (de var kun ude i de to stuer). vi flyttede ting væk - bøger fra reol, billeder fra væggen (der stod på gulvet) etc. Pludselig hørte vi et skrig - og den var så bag en reol - faldet ned fra 2 meter og smalt ned bag den. Vi fik den reddet ud. Pyha - og den var ikke kommet (fysisk) til skade.

vi har haft Dini ude for et par dage siden - men Lemon ville ikke ud.

Dini fløj ikke meget rundt - men fløj over til de andre fugle ovenpå deres fuglebur og blev der og kiggede og snakkede med de andre 2 fugle.

Disse to fugle: Budgie og Puf (siges ikke Påf, men puuuf - med u-lyd ) - er stadig ikke så tamme. De kommer nogen gange hen på hånden, også uden mad. Men den ene skræmmer altid den anden væk - eller "befaler" at den ikke må gå hen til os (føles det som). Den anden vil ellers meget gerne - men bliver væk pga. den ene (Puf). Mærkeligt. Vi kæmper videre og snakker med dem hver dag osv.

Vi er dog ved at være meget trætte af at have dem på hver side af TV. De pipper og larme og skrapper,når vi ser TV. Det er lidt svært .... måske flytter vi dem.

Hilsener fra Iben

Hej Iben.

Jeg synes I har gjort fantastiske fremskridt og det er imponerende hvor stor tålmodighed du har

Hvis du bare fortsætter på denne måde, vil de med tiden blive mere og mere fortrolige.
Jeg kan godt forstå at det er lidt ærgerligt at Lemon er blevet mere skræmt, men ved fortsat træning vil fortroligheden nok snart vende tilbage.

Ungerne er stadig meget unge, så de kan stadig lettere påvirkes i positiv retning end hvis de var voksne.

Fortsat god arbejdslyst

Hilsen Elizabeth

Hejsa

Tusind tak for opmuntringen - dejligt at vide også, at det stadig kan gå fremad og at det er muligt at "forme" dem

Er det normalt, at de, når vi gerne vil have dem ud at flyve, nærmest skal lokke dem ud? De flyver heller ikke selv ind igen ..... (vi har kun haft Dini ude 2 gange, Lemon 1 gang (sammen med Dini) og Budgie har været ude nu også. Vi turde ikke tage Puf med ud, da vi tænkte, at Puf kunne "skræmme" Budgie, og især skræmme den til ikke at komme hen på vores hånd, når den skal ind.

Det viste sig, at Budgie var den nemmeste af alle at få ind Men Budgie var så henne at besøge Lemon og Dini (gå på deres bur). Det er ret sjovt, som de fortsat søger hinanden Vi er spændte på, hvordan det mon skal gå med at sætte dem alle 4 sammen på et tidspunkt i det store bur.

Ligenu tør vi dog ikke, da Lemon fortsat er lidt sky. og Puf og Budgie mere sky. Så vi er betænkelige ved at sætte dem sammen alle 4 nu - for hvad sker der mon så? Mon så de bliver utrygge igen - og mon så de har nok i sig selv? Eller Puf og Lemon kan måske påvirke de andre i negativ retning (= mindre tam). Ja der er mange tanker Men søde er de - også de lidt "strenge" fugle. Det er vel blot deres natur, at de både er sky og de mest dominerende? (Lemon er dominerende og lidt streng. Det er Puf også. Jager den anden væk også sådan, skræpper op ....

Hilsener fra Iben